Internettets historie [2. del]

Artikel-relaterede
links:

Sputnik

Darpa

Packet Switching

ARPANET

Ray Tomlinson

Apple Lisa

Tim Berners-Lee

NCSA Mosaic

Microsoft

Eksempler på vidt forskellige internetsider:

www consortium

Google Search

How Stuff Works

Sodaplay

Software Download

Hardware Guide

Photo Sharing Site

Movie Database

Books

Russernes Sputnik satte det hele i gang
Som reaktion på at russerne som de første fik en kunstig satellit, nemlig Sputnik, i kredsløb om Jorden i 1957, oprettede USA Forsvarets Avancerede Forskningsprojketsagentur - Defence Advanced Research Projects Agency - forkortet til DARPA.
Agenturet havde til formål at starte og opretholde forskning, som kunne sikre USA den teknologiske førerposition i verden. Det var dog ikke DARPA, som fik ideen til Internettets forløber, men derimod Joseph Licklieder fra MIT, Massachusets teknlogiske institut, i Boston, som i 1962 kom med tanken om at koble samtlige verdens computere sammen i et stort globalt netværk.
Han blev hyret af DARPA, som ledte efter en bedre måde at udnytte kapaciteten på i de gigantiske computere, som fandtes i 1960'erne og DARPA ledte samtidig også efter modstandsdygtige kommunikationslinjer. Spændingerne mellem øst og vest var på sit højeste med Cuba-krisen fra 1961, som bragte verden på randen af tredje Verdenskrig. Hvis atombombere begyndte at falde, så måtte kommunikationen for enhver pris holdes i gang, så det amerikanske militær om ikke andet kunne svare igen. Vigtige data og oplysninger skulle automatisk omdirigeres, hvis linjerne et sted brød sammen.

Packet-switching
Forskere i både USA og England undersøger muligheden for at få datatransport til at være hurtigere, sikrere og billigere. For i 1960'erne gik kommunikationen meget langsomt, da bytes'ne blev sendt direkte fra computeren til fx en printer. Løsningen viste sig at være "packet-switching", at sende pakker af bytes afsted med en adresse på både modtagercomputer og afsendercomputer på pakken.

I 1969 var udviklingen og teknologien klar til DARPA's første netværk, ARPANETtet, som koblede UCLA, University of California i Los Angeles, sammen med Stanfords forskningsinstitut og kort efter også med University of California i Santa Barbara og universitetet i Utah.

ARPANETtet fortsatte med at vokse isoleret indtil 1972, hvor det blev offentligt og startede udviklingen af andre netværk. Det var samme år, som Ray Tomlinson fik ideen til det, vi i dag kender som e-mailen.

Fra 1980'erne begynder det så småt at gå stærkt
I 1980'erne udviklede Internettet sig for alvor, men adgangen var stadig begrænset til forskere, studenter og store firmaer. Der skulle dog nu ske tre ting, som ændrede det faktum.

Den personlige computer var langsomt ved at blive hver mands eje, og i starten af 1990'erne udviklede en forsker fra CERN, Tim Berners-Lee, et teknologisk værktøj, som hurtigt spredte Internettet over det meste af verden, WWW - World Wide Web.
En utrolig nem og tilgængelig Internetadgang i form af et hypertekstsystem, hvor det var muligt at klikke på fx et ord og springe i teksten, samt kombinere teksten med billeder, lyd og senere video.
Og sidst men ikke mindst lancerede det amerikanske NCSA (National Center for Supercomputing Applications ) i 1993 den første webbrowser Mosaic, et computersamtale-program, "hyper text transer protocol" eller "http", som pludselig gjorde det muligt for næsten hvem som helst, at navigere rundt på Internettet.

Internettet i 2003
I dag kan vi ikke kun søge, læse og skrive på Internettet. Vi kan downloade musik, film, programmer og spil, chatte i realtime, se eller høre de seneste nyheder og snakke med vennernes mobiltelefoner. Derudover sender vi danskere 10 millioner mails til hinanden om dagen.
Men hvor bevæger det globale computernetværk sig hen? Er det ved at blive forvandlet til Microsoftnettet, hvor det kun er muligt at få glæde af alle fordelene, hvis vi bruger Outlook og Explorer?

Eller er Internettet med til at skabe større demokratisering og lighed mellem mennesker, som kan kommunikere på tværs af landegrænser, fordomme og nationale forskelligheder? Hvor enhver, der har lyst, kan publicere sin egen hjemmeside om et hvilket som helst emne.

Læs mere...