Ny hastighedsrekord i cyberspace

1,1 terabyte data blev transporteret over 7.000 km på mindre end 30 minutter, da et hold forskere fra den europæiske atomforskningsorganisation, CERN, udvekslede data med deres kolleger hos California Institute of Technology, Caltech.

Til sammenligning er det over 20.000 gange hurtigere, end en standard 256 KBit/s ADSL-forbindelse.

Hastigheden på 5,44 gigabit i sekundet svarer til, at man kan transportere en hel DVD-film på blot syv sekunder.

Rekorden blev sat 1. oktober, og teamet brød dermed sin gamle rekord fra februar, hvor det lykkedes forskerne at udveksle data med en hastighed på 2,38 gigabit data pr. sekund.

IT-nyheder & links fra zuko.dk