IT-nyheder
Sete film
Læste bøger
Koncerter
Optisk illusion
 

Om zuko.dk

Hvorfor domænenavnet zuko.dk, når mit navn nu er Danny Larsen? Tja, det stammer fra filmen "Grease" fra 1977 med bl.a. John Travolta. I denne film hedder Travolta Zuko til efternavn og ja, godt gættet eller husket, Danny til fornavn. Det var der en af mine venner i 80'erne der overførte til mig og han og nogle andre venner kaldte mig aldrig andet end Zuko.
Men efter 80'erne var det vist kun mig selv der holdt fast i det og brugte det som "Nick" under diverse netparties og desuden som username rundt omkring på nettet.

Men havde danny.dk været ledigt havde jeg uden tvivl snuppet det i stedet. Men når man nu er for langsom, såå... (tja, så kan jeg vel lære det!).


Om Danny Larsen

Sådan så jeg ud i en mindre udgave Hvis jeg lige skal tage min livshistorie meget kort: Jeg forlod folkeskolen i 1983 og gik fra 1983-84 på Kolding Tekniske Skole, grafiske fag med henblik på at blive reklamefotograf. Efter at have søgt læreplads over 100 steder i hele landet måtte jeg opgive det videre uddannelsesforløb! De efterfølgende 11 år arbejdede jeg i vidt forskellige jobs, bl.a. som plastsprøjtestøber, antennemontør, servicemedarbejder hos Idémøbler, flyttemand og til sidst som bygningsmaler.

"Slap" væk fra Vojens i 1993 og flyttede herefter til Silkeborg.
Gjorde efter disse 11 år med meget blandede jobs op med mig selv at det vist var på tide at få en uddannelse og startede i 1995 på Grafisk skole i Århus og afsluttede i 1999 som udlært grafiker.

Flyttede i 1999 til København og startede umiddelbart herefter som grafiker hos NOVASOL hvor jeg holdt til i ni år.
I dag arbejder jeg hos Colorgruppen som ligger midt i København
. Vi specialiserer os bl.a. i posters, bannere og fotografiske print (også i storformat). En spændende virksomhed og nogle herlige skøre kolleger.

Ud over min datter, kæreste, familie og venner bruger jeg en del af min fritid på computere og fotografering og ikke mindst renovering af både lejlighed og kolonihavehus.
UPDATE 2009: Har købt en Buick Riviera fra 1967, en fantastisk kæmpestor amerikansk 8-cylindret flyder :-)
Jeg nyder at have noget at gå op i (og gør det som regel med liv og sjæl) og bruger ALDRIG min kostbare tid på at se fordummende TV, hvilket jeg mener udgør størstedelen af sendefladen (den mening måtte lige ud!)


Formål med dette site?

Sikke da noget at spørge om :)
Umiddelbart ikke andet end et stort samlingspunkt af skøre indfald, forældede nyheder, masser af billeder og alt hvad der ellers falder mig ind. Primært er siden nok mest for mig selv, med andre ord, så har den ikke et vigtigt budskab eller anden lærdom at byde på, men måske den alligevel kan formå at underholde dig i et par minutter. Konkurrencen er jo ret hård, når man tænker på at dette er et (1) website ud af mindst 250.000.000 på verdensplan!

Så det mindste jeg kan gøre er da at takke fordi du kiggede forbi og hvis du vil i kontakt med mig, kan jeg kontaktes på mail på denne "ikke-klikbare" mailadresse: danny.larsengmail[dot]com


PS:

Skrækeksempler på mine tidligere sites kan ses her